Da jeg ikke kendte James Clavell-romanerne, som den er baseret på, eller filmatiseringen fra 1980, vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente, men jeg nød “Blue Eye Samurai”, og alle, jeg kendte, lovpriste den, så jeg besluttede mig for at tjekke den ud. “Shogun” på Hulu fremstår som en triumferende genoplivning af det episke historiske drama, der på mesterlig vis indfanger det feudale Japans indviklede billedtæppe. Jeg sætter pris på historiefortælling, der dykker dybt ned i karakterudvikling, indviklede plotlinjer og rig historisk kontekst, noget, der synes at være blevet en tabt kunst i det sidste årti, men det er elementer, som “Shogun” leverer med enestående finesse.
Karakterudviklingen i “Shogun” er et højdepunkt, der viser en række dynamiske buer, som er både troværdige og overbevisende. Hver figur er udformet med omhu, ligesom de elskede figurer i den tidlige “Game of Thrones”. Der lægges vægt på karakterer, som udvikler sig på måder, der er tro mod deres verdensbillede og omstændigheder, i stedet for at bøje sig uforudsigeligt efter plottets luner. I modsætning hertil brød den sidste sæson af “Game of Thrones” alle karakterbuer på en utilgivelig måde.
Desuden kan de politiske intriger i “Shogun” måle sig med dem i “Game of Thrones”. Den konstruerer kunstfærdigt et net af alliancer, forræderi og magtkampe, samtidig med at den opretholder en klar og logisk historie. Det er en velkommen tilbagevenden til tv-historiefortælling – hvor handlinger har konsekvenser, og plots er både engagerende og logiske.
Visuelt er “Shogun” intet mindre end spektakulær. Scenografien, kostumerne og den overordnede æstetik gør mere end blot at afbilde en scene; de transporterer os derhen.
“Shogun” på Hulu er en mesterklasse i historisk drama. Den leverer al den kompleksitet og rigdom, som fans af god historiefortælling kræver. Den står som et fyrtårn af kvalitet, der minder om “Game of Thrones” på sit højeste – kompleks, engagerende og helt igennem tilfredsstillende. Den er et must for alle, der ønsker en serie, der respekterer sit publikums intelligens og følelser.