Great Discussion with Ron Chernow on George Washington

Ron Chernow is one of my favorite authors. He wrote amazing epic biographies on Alexander Hamilton and Rockefeller amongst others. He recently released a biography on George Washington called Washington: A Life. He spoke with Jon Meacham at the New York Public Library last September about his new book.

My good friend Joyce Pustilnik recently pointed me to the fascinating podcast of that discussion which I am attaching for your listening pleasure.

I have not bought his new book yet, but it’s definitely on my to-read list!

Top 10 Holiday Gadgets Buying Guide

The wives and girlfriends of my friends have been asking me for recommendations so I decided to share the analysis for all gadget lovers of the world to be happy this holiday season 🙂

Video Game: Call of Duty: Black Ops

There are lots of great games out in the market right now: Red Dead Redemption, Assassin’s Creed: Brotherhood, Vanquish and Civilization V in particular come to mind for single player fun. However in terms of pure unadulterated multiplayer fun nothing trumps Call of Duty: Black Ops. The game mechanics are very similar to Modern Warfare 2 and that’s a great thing. It’s the game to get this holiday season.

It’s fantastic on all platforms, but I am partial to the Xbox 360 versionbecause more of my friends are on the Xbox, and I only play this game with friends. The multiplayer experience is also more competitive on the Xbox than on the PS3. The PC version is fantastic as well, but you need a super powerful computer. Besides more of my friends play it on consoles than on PC and I actually prefer playing first person shooters on consoles.

Digital Camera: Panasonic Lumix ZS7 or LX5

I am very sensitive to weight when it comes to digital cameras. I want something that fits in my pocket in all circumstances which is why I am not recommending any of the SLR cameras because experience suggests you end up not taking them with you all the time. This is why I am recommending high-end compact cameras. In this category the Lumix ZS7 and the Lumix LX5 are the best by far.

The one you should get depends on your specific use case. They both have 3” screens and HD movie recording. The ZS7 costs $250, is fully automated and has an amazing 16x optical zoom. If you take a lot of sports shots from far away, your kids playing soccer for instance (or in my case kite surfing or skiing pictures and videos), it’s the one to get.

The LX5 costs $400, has a 3.8x optical zoom and comes with an impressive array of customization options. What sets it apart is its amazing picture quality, especially in low light. If you take a lot of pictures indoors, dinner parties for instance, it’s the one to get!

Note that in many circumstances an iPhone 4 can do the trick as well. There is no zoom and a weak flash, but it’s fantastic for taking impromptu pictures and sharing them on Facebook. It even has good low light quality.

Phone: iPhone 4

I have predicted that Android will ultimately beat out iOS to be the dominant smartphone platform. Android phones are already outselling iPhones 2 to 1 and the AT&T network famously sucks in New York and San Francisco. That said, no Android phone on the market currently matches the slickness of the iPhone 4 interface, the quality of its applications and the quality of its screen and digital camera. Several phones get close and my recommendation might change with LTE Gingerbread (Android 2.3) phones on Verizon in 2011, but for now the iPhone 4 is the phone to get!

Computer: Sony Vaio Z (with the new 13” Macbook Air as a runner up)

If you are ready to splurge, the Sony Vaio Z is hands down the fastest compact notebook on the market right now. Its specs and speed are second to none: 3 pounds, a 13” 1080p (1920*1080) screen, a Core i7 processor, a 1Gb Nvidia GT 330M graphic card, a superfast 256Gb Raid 0 SSD hard drive (with a 512Gb option), 8Gb of memory, an internal DVD player (or optional internal Blu-ray player and burner) and a 5 hour removable battery. Buy it directly on Sony.com to get the options you want.

If you are a Mac lover, the new 13” Macbook Air is the computer to get. It has the best design of any notebook on the market. Unfortunately, it only has a Core 2 Duo processor, a 1440*900 resolution screen, you can only install up to 4Gb of memory, its 256Gb SSD drive is superfast but slower than the Sony’s Raid 0 256Gb SSD drive, it has a much slower 256Gb Nvidia Geforce 320M graphic card, no internal DVD player, and a non-removable battery. It’s not nearly as good as the Sony, but if you are wedded to Mac OS, this is the notebook to get.

Game Console: Xbox 360 – with Kinect if you have kids

A few years ago my recommendation would have been different. The Wii was definitely the console to get for kids and families. For hardcore gamers the decision between the Xbox 360 and the PS3 mostly came down to which exclusive franchise games you preferred (Gears of War or Halo vs. Drake Unchartered). For the most part the Xbox had the edge: it had more and better exclusive games, a better multiplayer experience and better graphics despite worse specs because it was easier for developers to make games for the Xbox. Many hard core gamers actually got both the Xbox and the PS3, both to use the latter as a Blu-ray player and for its exclusive games.

In the past year, with the introduction of the the Kinect and the Playstation Move, the Wii’s advantage with kids and casual games has fallen by the way side, especially considering its increasingly dated graphics. The PS3 has also closed the gap with the Xbox. Its online experience has improved, the roster of exclusive games has increased (Gran Turismo 5, Heavy Rain), and developers are finally figuring out how to make use of its processing power and games now have equivalent graphic quality to those of the Xbox 360 and in some cases surpass them.

However, for Xbox 360 remains the console of choice. It has still has by far the best online experience both for multiplayer gaming and watching movies – be it on Zune or Netflix, the controller fits better in your hand and it’s a better deal. If you don’t have kids, you don’t need to buy the Kinect unless you want to do great video conference calls from your living room. Just get the Xbox 360 with Call of Duty: Black Ops, Red Dead Redemption, Assassin’s Creed: Brotherhood, Vanquish and Gears of War 2. If you have kids, definitely get a Kinect with Dance Central.

eReader: The Kindle

top_10_holiday7

The new Kindle is great. If you are an avid book reader, ereaders are fantastic and the Kindle is the best of the bunch. I got tired of lugging books with me and switched to the Kindle and have not looked back! It’s light, easy to read in all environments and has amazing battery life. You could get away with reading a few books on the iPad, but your eyes and arm eventually tire out so if you read a lot the Kindle is the ereader to get.

You should probably buy the 3G version. Even if you don’t anticipate using it, it’s useful on the off chance you get caught somewhere with nothing to read and no wifi coverage. The extra $50 is well worth the price of having the world’s largest library at your fingertips anytime, anywhere.

Tablet PC: iPad

If you have kids definitely get an iPad. They find it intuitive and love the games! If not, it depends on your use case. A few people use it as a notebook replacement in meetings or when traveling, but I don’t like typing with it and its support for Office files is not great (many PPT graphs don’t show up for instance). It’s effective as a bedside or living room web browser or to use as a video player at the gym. If you have a use case, definitely get one. If you are considering a netbook, get an iPad instead.

Webcam: Microsoft LifeCam Studio

This $99 webcam is amazing! It has a 1080p widescreen sensor, great low light quality and a fantastic microphone. If you do many Skype calls, it’s the webcam to get!

Remote Controlled Car: Traxxas E-Revo Brushless (5608)

Given noise complaints from my neighbors I switched all my remote controlled vehicles to electric. The Traxxas E-Revo Brushless truck is a monster! It’s huge – 23 inches long, 9 inches and basically unbreakable! Get it with Lipo batteries (buy two Tenergy 11.1V 5000 mAH 25C Lipo batteries with a Venom Pro Lipo Charger with Power Supply) and it goes 65 mph!

The car is ready to run out of the box so even if you have never assembled RC products before you should be set. Note that you need a very big space to make it run – 65 mph is superfast!

You can buy everything at ehobbies.com and on Amazon. If you break anything just type the part number on ehobbies and it shows up directly. The Traxxas folks are also very friendly and provide great support.

250

Remote Controlled Plane: E-Flite Apprentice 15e RTF

The Apprentice is a great first plane. It costs $299. It comes almost fully assembled (you essentially just need to glue the wings together) with everything you need out of the box. It’s super stable and amazingly durable. It can handle many crashes and most parts are cheap to replace (a new set of wings is less than $40). The plane can also do basic acrobatics once you are up for it (loops, inverted flying). If you have a place to fly it, it’s tons of fun!

Den store nedgradering

Nej, nej, Apples aktier er ikke blevet nedjusteret endnu! Jeg henviser til det faktum, at jeg delte mine månedlige udgifter med fire fra og med juli.

Det er ikke, fordi jeg har ondt i økonomien, tværtimod. Dette år ser ud til at blive mit næstbedste år nogensinde. Jeg har solgt 5 af mine porteføljevirksomheder indtil videre (og 3 mere er i gang med at sælge), og jeg har investeret i 21 virksomheder indtil videre i år (og mange flere er på vej). Kun 2004, året hvor jeg solgte Zingy, overgår dette år.

Stigningen i mine månedlige udgifter var sket gradvist. Da jeg solgte Zingy i maj 2004, ændrede jeg ikke noget ved min livsstil. Jeg blev ved med at leje den samme lille lejlighed, som jeg havde boet i siden 2002. Jeg fløj stadig på turistklasse. Jeg købte ikke noget for at fejre det – mest fordi der ikke var noget, jeg virkelig følte, jeg havde brug for, og som manglede i mit liv. Jeg havde allerede en hurtig computer, et plasma-tv, en Xbox, en tennisketcher og skistøvler. Hvad kunne jeg ellers have brug for eller ønske mig? 🙂

Jeg voksede op med en fantastisk gul labrador ved navn Ucla. Han var min mest loyale følgesvend og fortrolige og en konstant leverandør af ubetinget kærlighed. Derfor har jeg altid elsket store hunde og længtes efter den dag, jeg kunne få en hund igen. Når det er sagt, følte jeg, at det ville være upassende at have en stor hund i New York, da det ville være en tortur for både hunden og mig. I 2005 besluttede jeg mig for at få et weekendhus. Specifikationerne var, at det skulle være mindre end 40 minutter fra byen med tog, mindre end 10 minutter fra togstationen i bil, på mindst 2 hektar jord og tæt på et godt tennisakademi. Jeg fandt et smukt hus i Sands Point Village nær Port Washington. Den havde 3,7 tønder land, lå lige ved stranden, 35 minutter fra byen med eksprestoget og 5 minutter fra Port Washington Tennis Academy. Tiden var kommet til at få den hund, jeg altid har ønsket mig. Jeg ville selvfølgelig have en gul labrador af hankøn som Ucla, og min daværende kæreste ville have en rottweiler af hunkøn. Vi gik på kompromis og fik begge dele: Harvard, en hvid kugle af spastisk galskab, og Bagheera, den klogeste, sødeste og dejligste hund i verden (efter min helt uvildige mening selvfølgelig :)!

Huset udgjorde en fantastisk ø af pusterum fra vanviddet i New Yorks urbane jungle og blev en regulær legeplads. Jeg holdt masser af grillfester, pokerspil, spillede tennis flere gange om ugen indtil min knæskade for et par år siden og anlagde en permanent paintballbane med spil næsten hver lørdag fra maj til september. Vi legede med vovserne hver dag og brugte også huset som base for min fjernstyrede bil og fly.

Ud over huset var der ikke meget, der ændrede sig. Jeg boede i den samme lejlighed i byen og fløj stadig på turistklasse. Jeg sørgede også for at tage et par uger om året til eventyrrejser, men de oplevelser er rimeligt billige og påvirkede ikke mit budget ret meget (f.eks. kostede mit seneste 6-dages ophold i Kalalau $144!).

2008 er det år, hvor min personlige forbrænding virkelig steg. I begyndelsen af 2008 besluttede den bygning, jeg boede i (30 West 63rd Street), at holde op med at være en udlejningsbygning og begyndte at sælge ejerlejligheder. Da jeg ikke kunne forlænge min lejekontrakt, begyndte jeg at lede efter en ny lejlighed. Min økonomidirektør havde fået øje på en smuk ny bygning på 240 Park Avenue South (19th & Park), og jeg flyttede i juli ind i en smuk, ultramoderne lejlighed på 2.300 kvadratmeter med 3 soveværelser og 3,5 badeværelser med en 1.000 kvadratmeter stor terrasse og fantastiske vinduer fra gulv til loft med 13 meter til loftet.

Næsten samtidig (et par måneder tidligere) tog jeg en 2-årig leasingaftale på en smuk Aston Martin V8 Vantage. Jeg har altid elsket hurtige biler og brugte dem både til at køre hurtigt og til at køre ræs på baner i Frankrig. Jeg fik endda lov til at køre Formel 3 og Formel 1 et par gange. Jeg voksede op med en længsel efter Porscher, Ferrarier og Lamborghinier. Da jeg solgte Zingy, gik jeg faktisk til Lamborghini-forhandleren og var klar til at købe en gul Gallardo. Desværre passer jeg med mine 1,80 m og min meget lange overkrop ikke ind i ret mange sportsvogne, hvilket begrænsede indkøbslisten betydeligt. Da jeg solgte Zingy (da jeg var 29), havde jeg desuden mistet min barndoms kærlighed til Porsche 911’ere og fandt Ferrari’er prangende og smagløse (selvom den smukke Ferrari 458 Italia får mig til at genoverveje denne værdidom). Jeg fandt først den sande kærlighed, da jeg fik øje på V8 Vantage med dens smukke linjer.

Desværre viste både bilen og lejligheden sig at være skuffelser. V8 Vantage er den smukkeste bil i verden (igen efter min helt upartiske mening :). Hvis resten af bilen havde matchet dens udseende, ville jeg med glæde have beholdt den. Faktisk er bilen så smuk, at jeg næsten gjorde det på trods af dens mangler! Men på trods af dens tiltrækningskraft og acceleration (0-100 på 4,8 sekunder) er det ikke en bil for chauffører. Den klarer sig forfærdeligt på blæsende veje, især med grus eller blade på jorden. Bilen føles ikke komfortabel på banen og er tilbøjelig til at overstyre vildt ved høje hastigheder. Desuden kan bilen slet ikke håndtere sne. Jeg kunne ikke gå op ad en 7-8 graders bakke med et par centimeter på jorden på trods af, at jeg havde vinterdæk! Kombiner disse mangler med lukningen af racerbanen på Long Island, så den nærmeste racerbane ligger flere timer væk, lave hastighedsgrænser i Sands Point med politifolk, der ikke har andet at lave end at uddele fartbøder, hvis du kører 5 mph over hastighedsgrænsen, eller som stopper dig, hvis du ikke sætter en nummerplade foran (hvilket jeg nødigt ville gøre, fordi det fjernede bilens smukke linjer), og jeg besluttede modstræbende at returnere bilen. I stedet har jeg en mere praktisk (i hvert fald til at tage vovserne med rundt) Audi Q5 på en 2-årig leasingaftale.

Tanken bag sådan en fin lejlighed var at bruge den til at underholde. På en måde tjente det sit formål. Jeg holdt velgørenhedsarrangementer, intellektuelle saloner, tilbagevendende pokerspil, intime arrangementer og middage med venner og større fester. På grund af kvaliteten og de relativt lave priser på catering i New York blev jeg også klar over, hvor nemt det er at afholde store arrangementer i byen. Desværre havde jeg ikke forudset alle de negative konsekvenser af at være social i min private lejlighed.

Min første housewarming/white party var så vellykket med omkring 150 smukke deltagere, at mund-til-mund-metoden førte til, at uoverskuelige 400 mennesker dukkede op til den næste fest. Med så mange mennesker var arrangementet mindre behageligt, da man ikke kunne bevæge sig rundt eller tale med nogen. Til den næste fest lavede jeg en gæsteliste og gav nogle tips til dørmanden i bygningen om at håndhæve den. Inden for en uge vedtog bygningen en politik om, at dørmanden ikke må ansættes til andre opgaver end dem, han har i bygningen. Til den næste fest hyrede jeg mine egne dørmænd, som screenede folk i lobbyen. Ulempen var, at det skabte lidt af en kø foran bygningen, og inden for få dage vedtog bygningen en politik om, at ingen eksterne ansatte måtte arbejde i lobbyen. Derefter flyttede jeg dørmændene ind i min lejlighed. Til den næste fest hyrede jeg et liveband, hvilket naturligvis førte til en “intet liveband”-politik. Den næste halloweenfest var episk. Det blev arrangeret af en ven, som havde inviteret alle Macy’s-modellerne, der var en god DJ, og det varede til kl. 6 om morgenen. Som du kan forestille dig, vedtog bygningen inden for få dage en politik om ingen DJ og ingen musik efter kl. 23.

Jeg havde ikke mere held med mine intellektuelle og velgørende bestræbelser. Jeg installerede mikrofoner og højttalere i lejligheden til en af salonerne, hvor vi havde Matthew Bishop, chefredaktøren for The Economist i USA, Shelly Palmer og et par andre som gæstetalere. Inden for få dage vedtog bygningen en “ingen karaoke-lov”. Derefter afholdt jeg et par velgørenhedsarrangementer med et par hundrede deltagere, som betalte for at samle penge ind til velgørenheden. Bygningen vedtog derefter en politik om “ingen kommerciel aktivitet i private enheder”. De vedtog nærmest en regel om, at Fabrice ikke måtte være i bygningen. Hele pointen med at leje dette smukke sted var at underholde, men de gjorde det umuligt at gøre det (på trods af at jeg inviterede hele bygningen til alle arrangementer). Til sidst blev det så slemt, at de ringede til politiet og klagede over støj, hvis jeg så Lost kl. 22 i fjernsynet!

Det var endnu mere irriterende, når man tænker på, hvor lidt tid jeg faktisk tilbragte i lejligheden. Det er jo ikke sådan, at jeg afholder arrangementer så ofte. Jeg tilbringer mere end 6 måneder om året på farten, for det meste på de forskellige OLX-kontorer i Argentina, Brasilien, Kina, Indien og Rusland, men jeg møder også vores investorer i Sydafrika eller på konferencer rundt om i verden. I år tilbragte jeg faktisk 8 af de første 10 måneder på farten. Værre er det, at selv når jeg er i New York, tilbringer jeg faktisk fire dage om ugen i Sands Point og tre dage om ugen i byen. Derfor tror jeg ikke, at jeg nogensinde har holdt mere end to arrangementer om måneden. Sidste år tilbragte jeg mindre end 60 dage i lejligheden, og i år mindre end 30 dage.

Jeg udholdt også alle smerterne ved at flytte ind i en ny bygning, da jeg først flyttede ind. I de første par måneder virkede varmen og det varme vand ikke. Der var en luftlækage i vinduerne og en vandlækage i væggen. Det elektroniske system svigtede gentagne gange. Efter 7 måneder var alle fejlene rettet, men det var en pine at håndtere det hele. Da alt var på plads, var jeg faktisk meget glad for lejligheden (bortset fra de irriterende naboer), men jeg var ikke lykkeligere i det nye hjem, end jeg havde været i det gamle (mit gennemsnitlige lykkeniveau er 8,5 ud af 10). Og selv om jeg godt kunne lide at lave events, ville jeg have været lige så glad for kun at lave mindre events med mine nære venner. Jeg kan jo altid tage til mine venners fester og saloner eller endda leje et stort festlokale, hvis jeg er desperat efter at holde min egen fest!

Jeg fornyede naturligvis ikke min lejekontrakt, da den udløb i juni. På grund af alle rejserne har jeg besluttet ikke at få et sted i byen indtil videre. Jeg pendler bare eller bor på hotel, når jeg er i byen. Mellem lejen af lejligheden på 240 Park Avenue South, de månedlige omkostninger forbundet med lejligheden (kabel, internet, elektricitet, rengøring), udgifterne til festerne og udgifterne til Aston Martin, som jeg nu har givet afkald på, og under hensyntagen til den nedsættelse af lejen på Sands Point, som jeg forhandlede mig frem til, er mit månedlige udgiftsniveau blevet divideret med 4 siden juni.

Interessant nok er mit lykkeniveau ikke blevet påvirket af hedonistisk tilpasning, den proces, hvor vi tilpasser os ændringer i vores livsomstændigheder, uanset om de er gode eller dårlige. Det faldt i starten, da mit sociale samvær faldt på grund af smerten ved at pendle. Flere gange nåede jeg ikke toget om aftenen, og det tog to timer at komme hjem mellem ventetiden og turen tilbage med ikkeekspres-toget. Men min lykke nåede sit tidligere højdepunkt, da jeg begyndte at bo på hotel i byen i løbet af ugen eller tage bilen hjem sent om aftenen i stedet for at vente på toget.

Sjovt nok skal jeg også flytte ud af mit hus i Sands Point. Naboerne her er lige så irriterende som naboerne i byen. De vedtog en lov om “ingen luftgeværer” i landsbyen Sands Point sidste år. Derefter begyndte politiet at lukke vores paintball-spil ned få minutter efter, at de var startet. Naboerne ringer også til politiet, hver gang jeg lufter hundene på stranden uden snor (hvilket åbenbart er ulovligt), og når jeg holder store grillfester (klager over støj). De nægtede også at lade mig bygge en tennisbane på grunden. Banen ville have været skjult af træer, men på trods af det kræver Sands Point Village skriftlig tilladelse fra naboerne. De var tydeligvis meget glade for ikke at give mig den.

Derfor flytter jeg til Bedford i Westchester i januar til et smukt hus med 20 tønder land omgivet af naturparker. Jeg overbeviste også ejeren om at få tilladelse til at bygge en tennisbane. Nu burde vi have masser af plads til alt det sjove! Forhåbentlig vil den lidt længere transporttid (50 minutter til Grand Central i stedet for 35 minutter til Penn Station) ikke være et stort problem. Hvis det er tilfældet, vil jeg bare bruge lidt mere tid på hoteller eller måske få en dejlig 1- eller 2-værelses lejlighed i byen.

Alt dette vil øge mit månedlige forbrug igen, men det vil fortsat være 25-50% lavere end tidligere. Som altid flyver jeg stadig på økonomiklasse, men jeg har så mange miles, at jeg nu bliver opgraderet hele tiden 🙂 Jeg har også fundet en god måde at bruge alle de månedlige besparelser på: at investere i flere startups! I år er det gået op for mig, hvor meget jeg virkelig elsker angel-investeringer: Jeg får lov til at møde masser af unge, nye iværksættere, jeg får lov til at se og høre den nyeste udvikling på markedet, og jeg får lov til at deltage i væksten af fantastiske virksomheder!

Den bedste økonomiske filosofi synes derfor at være “penny foolish, but pound wise”. Tag dig ikke af de små udgifter, som ikke påvirker dit økonomiske velbefindende og gør dit liv enklere, men vær forsigtig med de større indkøb. Desuden er det bedst at fokusere på at købe “oplevelser” i stedet for egentlige varer.

Bortset fra dette lille sidespring er det, jeg har lært mest af gennem hele denne oplevelse, hvor lidt min personlige lykke påvirkes af mit udgiftsniveau. Det er meget mere drevet af mine personlige relationer, kærligheden til mine hunde, min personlige følelse af succes og alle de sjove aktiviteter, jeg får lov til at lave – hvad enten det er gennem eventyrrejser eller tættere på hjemmet, de simple glæder ved blogging, tennis, videospil, bordtennis, bordfodbold, airhockey, film, poker, teater og lignende! Selv når jeg er nødt til at opgive nogle aktiviteter (som jeg var nødt til med tennis og skiløb efter min knæskade), er der altid andre sjove ting at lave!

>