FJ Labs’ formål er at forbedre den menneskelige tilstand gennem teknologi.

Teknologidrevet vækst

Teknologi har været den primære drivkraft bag den ekstraordinære forandring i livskvalitet i løbet af de sidste 200 år. Indtil for 200 år siden var menneskets historie præget af kamp og stagnation. De fleste mennesker var landmænd, der arbejdede over 60 timer om ugen for knap at få enderne til at mødes og måtte sulte flere gange om året.

Fra og med den første industrielle revolution oplevede vi en eksplosion i teknologidrevet menneskelig produktivitet, som grundlæggende ændrede livskvaliteten til det bedre. For hver vigtig opfindelse som dampmaskinen, elpæren, biler, fly, instant photography eller transistoren kommercialiserede iværksættere som Cornelius Vanderbilt, Thomas Edison, Henry Ford, Herb Kelleher, Edwin Land, Bill Gates og Steve Jobs den og forvandlede menneskelivet, som vi kender det. Som følge heraf eksploderede BNP pr. indbygger.

I 1820 levede 89% af verden i ekstrem fattigdom. I dag er det 10%. Alene i Kina og Indien er over en milliard mennesker kommet ud af fattigdom i løbet af de sidste 40 år. De fleste mennesker lever i dag i et demokrati.

I 1820 var den forventede levealder 29 år, i dag er den 72 år. I 1820 var alfabetiseringsgraden i verden på 12 %, i dag er den på 86 %.

I 1870 var den gennemsnitlige arbejdsuge over 60 timer, i dag er den 38.

På grund af teknologien har den gennemsnitlige husstand i Vesten en livskvalitet, som tidligere tiders konger ikke kunne forestille sig. For hver ny teknologi er der en kort periode, hvor kun verdens Gordon Gekko’er har adgang til den. Mobiltelefoner til flere tusinde dollars fra slutningen af 1980’erne er et sådant eksempel med deres enorme formfaktor, 30 minutters batterilevetid, forfærdelige stemmekvalitet, samtidig med at de koster flere dollars pr. minuts taletid. Men på grund af stordriftsfordele, netværkseffekter, positive feedbacksløjfer i viden og produktion (også kaldet læringskurver) og iværksætteres ønske om at henvende sig til det størst mulige marked og påvirke verden så massivt som muligt, bliver disse nye teknologier hurtigt demokratiseret.

Det har ført til en massiv stigning i resultatlighed. For 100 år siden var det kun de rige, der tog på ferie, havde et transportmiddel, indendørs vvs eller elektricitet. I dag har næsten alle i Vesten elektricitet, en bil, en computer og en smartphone. Næsten alle tager på ferie og har råd til at flyve. Vi tager for givet, at vi kan rejse til den anden side af jorden på få timer, og at vi har adgang til hele menneskehedens viden i vores lommer ud over at have gratis global videokommunikation. En fattig bonde i Indien med en smartphone har mere adgang til information og kommunikation, end USA’s præsident havde for bare 30 år siden. Det er bemærkelsesværdige præstationer.

Der er stadig udfordringer

På trods af alle disse fremskridt står vi stadig over for enorme udfordringer. Jeg kommer til at tænke på tre grundlæggende problemer:

• Ulighed i muligheder
• Den mentale og fysiske velfærdskrise
• Klimaforandringer

Ulighed i muligheder

Vi har stadig langt igen, når det gælder ligestilling. I USA tjener hvide mænd 23 % mere end hvide kvinder, 30 % mere end sorte mænd og 39 % mere end sorte kvinder – en forskel, der består, selv når man tager højde for uddannelsesforskelle.

12% af amerikanerne lever stadig i fattigdom.

Det er dyrt at være fattig, og man ender ofte med at betale mere end middelklassen og de rige. De fattige har ikke råd til et depositum på huslejen og må ofte leje pr. nat. De har ikke råd til transport, opbevaring eller den forudgående forpligtelse, så de betaler mere for maden, da bodegaer er op til 37 % dyrere end Costco. De fattige straffes af det finansielle system for at være fattige med gebyrer på f.eks. 12 dollars om måneden, hvis saldoen på din konto er under 1.500 dollars. Resultatet er, at 25 % af de amerikanske husholdninger ikke har en bank eller har for få banker, hvilket yderligere lukker dem ude fra systemer, der skaber rigdom, som f.eks. aktiemarkedet.

De fattige går i dårlige offentlige skoler, bliver behandlet på dårlige hospitaler og må pendle i timevis hver dag med upålidelig offentlig transport.

Den sociale mobilitet er faldet. Mens 90 % af børn født efter 2. verdenskrig kunne forvente at tjene mere end deres forældre, er det faldet til 50 % for børn født i 1980’erne.

Det skyldes en lokalt koncentreret vækst, hvor nogle få byer har taget en stor del af den nyskabte velstand. Men disse byer har alt for restriktive zonelove, der forhindrer en stigning i udbuddet. I 80 % af San Francisco er det f.eks. ulovligt at bygge lejlighedskomplekser.

Det har ført til dramatiske huslejestigninger i disse byer.

Det er blevet uoverkommeligt at bo der, fordi huslejen er steget betydeligt mere end indkomsten.

Resultatet er, at kun 10 % af arbejdstagerne flytter til nye stillinger, hvilket er et fald fra 40 % i 1980’erne, hvilket forhindrer arbejdstagere i at flytte fra områder med lav vækst til områder med høj vækst.

Den mentale og fysiske velfærdskrise

Størstedelen af den amerikanske befolkning er overvægtig, og 33% er fede.

Til gengæld øger fedme risikofaktorerne for de fleste sygdomme.

Dertil kommer, at amerikanerne kæmper med deres mentale helbred og rapporterer om faldende lykke.

Der har også været en massiv stigning i opioidafhængighed og dødsfald.

Klimaforandringer

Klimaforandringer er en eksistentiel trussel. Den mængde energi, der ophobes i havene, svarer til at detonere fem atombomber på størrelse med Hiroshima i sekundet, hvert sekund i de sidste 25 år. Hvis rumvæsner dukkede op og begyndte at smide 5 atombomber i sekundet på Jorden, ville vi droppe alt for at håndtere det. Men fordi denne proces stort set er usynlig, har vi været selvtilfredse.

Det betyder, at mere end 1 million arter er i fare for at uddø på grund af klimaforandringer.

Hvis drivhusgasserne fortsætter med at blive pumpet ud i atmosfæren med den nuværende hastighed, vil det meste af det arktiske område være isfrit i september i 2040.

De 20 varmeste år, der er registreret, har ligget inden for de seneste 22 år.

Iværksættere og venturekapitalister er løsningsorienterede

Regeringer er strukturelt ude af stand til at håndtere vores tids udfordringer. Det er op til iværksættere og venturekapitalister at tage udfordringen op. Vi er løsningsorienterede. Vi ser ødelagte brugeroplevelser og udnyttende forretningsmodeller og angriber dem med al vores mod og ihærdighed, idet vi udnytter teknologiens deflationære og transformerende kraft til at få succes.

Hos FJ Labs tror vi på den menneskelige opfindsomhed og bakker den op med alle vores ressourcer og knowhow. Der er utallige problemer, der skal løses, og vi ønsker at støtte alle de grundlæggere, der angriber disse problemer. Det er grunden til, at vi investerer i så mange startups. Det er vel også en afspejling af vores personlighed som iværksættere og investorer. Vi er evigt nysgerrige og ønsker at spille en rolle i at skabe alle de positive forandringer, vi kan.

Bemærk, at fordi vi for det meste investerer i markedspladser, antager folk fejlagtigt, at vores formål er at investere i markedspladser. Det er ikke tilfældet. Markedspladser er det værktøj, hvormed vi opnår vores formål, midlerne til at nå vores mål.

Grunden til, at vi investerer i markedspladser, er, at de er et særligt effektivt værktøj til at finde løsninger på verdens problemer. De er kapitaleffektive, vinderen tager det meste, er meget skalerbare og fungerer godt inden for den etablerede venturekapitalstruktur og timing med definerede rundestørrelser og tidshorisonter i forbindelse med 10-årige fonde med 3-årige implementeringsperioder. Derudover har jeg studeret markedsdesign på universitetet og har opbygget og investeret i markedspladser i 24 år, hvilket giver os dyb viden og mønstergenkendelse af modellen.

Andre forretningsmodeller kan have succes, men vi finder dem mindre overbevisende. Hardware er kapitalintensivt og har en tendens til at opleve pressede marginer, når konkurrenterne kommer ind på området. Infrastruktur og deep tech er usædvanligt kapitalintensive og har lange tidshorisonter, hvilket gør det sværere at lære af erfaringerne. De vækker heller ikke nær så meget genklang hos os.

Historisk set har FJ Labs for det meste tacklet ulighed i muligheder ved at investere i startups, der gør ting billigere, hvilket er inkluderende. For eksempel digitaliserer B2B-markedspladser, vores nuværende brød og smør, ældre industrier og gør dem mere effektive. Flexport, som digitaliserer forsyningskæder, Chiper, som hjælper hjørnebutikker med at købe ind mere effektivt, og Reibus, en markedsplads for køb og salg af stål og andre metaller, er alle gode eksempler på dette.

Vi bakker også op om startups, der adresserer ødelagte brugeroplevelser og underbetjente markeder. Rhino, som tilbyder et alternativ til depositum for lejere, eller Comun, neobanken for latinamerikanere, er gode eksempler på dette.

På det seneste har vi været så privilegerede at kunne udvide vores mandat til at dække den mentale og fysiske velfærdskrise med investeringer i organisationer som ATAI.

Den største forandring dækker over klimakrisen. Tidligere skulle man bruge hundredvis af millioner dollars i investeringer for at angribe problemet. Men i takt med at solenergi og lagring er blevet stadig billigere, begynder software at spille en stadig større rolle, så venturekapitalmodellen med sine pre-seed-runder på 1 mio. dollars efterfulgt af seed-runder på 3 mio. dollars 18 måneder senere, serie A-runder på 10 mio. dollars 18 måneder senere og serie B-runder på 20 mio. dollars 18 måneder senere er tilstrækkelig til at opbygge store virksomheder. Derfor er klimaet nu en del af de fleste venturekapitalisters ansvarsområde.

Desuden er problemets omfang kun mindre end mulighederne og vores ønske om at gøre noget ved det. Det har fået os til at investere i virksomheder som Leap, en platform til udveksling af distribueret energi, og Pachama, en virksomhed, der analyserer kulstofopsamling.

Ud over direkte at tackle ulighed i muligheder, den mentale og fysiske trivselskrise og klimaforandringer investerer vi i virksomheder, der hjælper med at støtte denne mission. For eksempel støtter vi no-code- og low-code-startups, der abstraherer kompleksiteten ved at bygge og implementere software som Peerboard, en low-code-løsning til at tilføje fællesskabsløsninger til hjemmesider.

Konklusion

Alt i alt er jeg overbevist om, at vi kommer til at klare tidens udfordringer. Hos FJ Labs er vi ekstremt privilegerede over at være i stand til at hjælpe med at opbygge en bedre verden i morgen, en verden med lige muligheder og masser, der er socialt bevidst og miljømæssigt bæredygtig.